Klassiske bøsser og moderne patroner

Klassiske bøsser og moderne patroner

Uanset om man allerede ejer en fin gammel bøsse eller overvejer at anskaffe sig en, er det godt at vide, hvordan man skal forholde sig med brug af moderne ammunition.

Af Jens Erik Perto

I løbet af det seneste kvarte århundrede er der sket en radikal udvikling af ammunition til haglbøsser. Mens patronerne tidligere udelukkende kunne fås med blyhagl, kan man i dag vælge mellem adskillige andre materialer med så forskellige egenskaber som stål, bismut og tungsten.

Hertil kommer, at selv de gode gamle blypatroner har gennemgået en udvikling i retning af større udgangshastighed og større ladningsvægt. Alle disse faktorer gør, at man skal tænke sig lidt om, når man vælger patroner til sin bøsse – uanset, om den er ny eller en fin gammel sag.

Piber og værdi

Når man skal fastsætte værdien af en brugt haglbøsse, tager man udgangspunkt i piberne. Mens de fleste mekaniske skader på resten af bøssen kan udbedres eller udskiftes, så er det normalt ikke lønsomt at udskifte piberne på en gammel bøsse. 

Den vigtigste faktor for pibernes tilstand er hvor omhyggeligt, de er blevet rengjorte. Er der tale om gamle bøsser, vil der ofte være rustpletter i dem. Det skyldes, at fænghætter indtil 1920’erne indeholdt kviksølv, som ved forbrændingen udviklede salte, der var stærkt rustfremkaldende. Problemet blev forværret af, at almindelig geværolie ikke var tilstrækkeligt til at opløse disse salte, man var nødt til at hælde kogende vand ned i løbene for at holde dem rene. Rustgruber skal være meget dybe for at have praktisk betydning for sikkerheden, men de forringer alligevel bøssens handelsværdi mærkbart. Er der tilstrækkelig godstykkelse tilbage i piberne, kan de bores op, så løbene er rene. De fleste jagtbøsser af høj kvalitet har dog lette og dermed tynde piber, hvorfor denne mulighed ofte er udelukket.

Der forekommer desuden en række forskellige skader på piberne, som oftest kan repareres. Det kan være en bule eller en ”sæk” som opstår, hvis der har været en obstruktion i løbet, som ikke har været tilstrækkelig stor til at forårsage en egentlig sprængning. Piber og skinner kan også gå fra hinanden, for (tin)lodningen imellem dem svigter.

Såfremt reparationen kan lade sig gøre uden at efterlade synlige spor, vil det normalt ikke påvirke en bøsses værdi nævneværdigt. Det gælder eksempelvis ved fornyet lodning af skinnerne og ny brunering. En sæk eller en bule kan ikke altid repareres, uden det kan ses, og det vil altid sænke bøssens værdi, selvom ”arret” ingen betydning har for hverken sikkerhed eller funktion.

Med den rigtige patron går det fint at anvende stålhagl på jagt – selv i fine gamle bøsser.

Kammerlængde og varme

Brug af forkerte patroner kan medføre forskellige skader på bøssen. Nogle af disse skader kan og skal repareres, for at bøssen fortsat kan anvendes forsvarligt, mens andre er permanente og/eller primært af kosmetisk art.

Først og fremmest er det vigtigt at bruge patroner, som bøssepiberne er kamrede til. Det kan lyde banalt, men mange gamle bøsser har 65 mm kamre, og bør ikke anvendes med 70 mm patroner. Overgangen mellem kammer og pibe er det sted, hvor trykpåvirkningen er størst under affyringen.

Problemet er delvist løst med de moderne patroner, som er 67½ mm lange. Disse patroner går det fint at anvende i bøsser med 65 mm kamre, men desværre er de ikke nemme at finde, hvis ladningen er med stålhagl. Her er man henvist til at bruge blyhagl – og hvor dette ikke er lovligt, så hagl af bismut eller tungsten.

Det er oftest muligt at bore kammerlængden op til 70 mm, men er der tale om en fornem bøsse, kan det påvirke gensalgsværdien, og skal den eksempelvis sælges udelandet, har en række europæiske lande et lovkrav om ny trykprøvning. Det gælder eksempelvis i Storbritannien, hvor det største marked for fornemme våben findes. De fleste ejere forsøger derfor at finde patroner, som passer til det oprindelige kammer.

Siden 65-mm kamrene var standard er der tillige opstået jagtformer, som belaster bøsserne mere. Problemet er, at ingen haglbøsser med piber, der er sammenføjede med tinlodning kan holde til at blive skudt rigtigt varme. Det gælder de fleste engelske bøsser, hvorimod de fleste belgiske og spanske haglbøsser er slagloddede, som ikke giver anledning til problemer ved for høje temperaturer.

De få jægere, som tidligere skød mange skud på kort tid var normalt velhavere, som anvendte parbøsser eller endog trioer. Hermed nåede piberne at køle tilstrækkeligt af, så tinlodningerne ikke blev svækkede. I dag er det derimod ikke usædvanligt på eksempelvis en andejagt at afgive så mange skud på kort tid, at bøssepiberne bliver så varme, at man ikke kan holde om dem med bare hænder. Og det er opskriften på at få skinner til at løsne sig fra piberne. Reparationen er kostbar, for ikke bare skal skinnerne tages af, renses og loddes på igen, piberne skal bagefter også bruneres.

Det korte råd er, at med mindre man bruger en halvautomat eller pumpgun, så skal man enten begrænse sin skudafgivelse eller medbringe en ekstra bøsse til at skifte med under hurtig skudafgivelse.

Uanset haglmateriale er der ikke meget vundet ved at bruge tunge ladninger for den pågældende kaliber. Husk, at en patron med 24 gram stål har ligeså mange hagl som en patron med 36 gram bly.

Moderate ladninger

Jo højere udgangshastighed og jo større haglladning en patron har, desto større belastning giver den på bøssen – og skytten med, for den sags skyld. Selvom nogle jægere har et nærmest religiøst forhold til dette emne, så er det en kendsgerning, at hverken tunge ladninger eller høj udgangshastighed sjældent er en nævneværdig fordel. Faktisk er det oftest en ulempe med forringede skudbilleder og øget belastning af bøssen i almindelighed og låsen i særdelshed.

Det falder udenfor rammerne af denne artikel at gennemgå dette emne i detaljer, men den primære årsag til at øge ladning og udgangshastighed er at øge bøssens rækkevidde. Forsøg har imidlertid vist, at kun 3-4 % af jægerne systematisk kan ramme et mål på større afstand end 35 meter, og på denne afstand er ”normale” ladninger og udgangshastigheder mere end tilstrækkelige.

I Danmark har man anvendt stålhagl i mere end 25 år, og her bliver de ofte beskyldt for at forårsage et større slid på bøsserne end tilsvarende blyhaglpatroner. Men det er i denne forbindelse interessant, at de britiske bøssemagere klager over den belastning, som moderne blypatroner øver på bøsserne. For en generation siden var udgangshastigheden for en jagtpatron typisk omkring 340-360 m/s, mens den i dag typisk er 400 m/s eller derover. Ladningsstørrelserne her er også vokset fra typisk 28 eller 30 gram til 32 gram eller mere.

Der er således al mulig grund til at benytte patroner med moderate ladninger i sin bøsse – uanset om den er ny eller gammel.

Bruger man kaliber 20 er det ofte vanskeligt at finde patroner, som ikke er 70 mm lange – uanset haglmaterialet – men de findes.

Haglmateriale

Et stigende antal lande i Europa har indført restriktioner i anvendelsen af blyhagl til jagt. I Danmark er de helt forbudt, mens en række lande i lighed med Sverige har krav om anvendelse af alternative haglmaterialer til jagt på vådområder.

Bismut er det materiale, som kommer nærmest bly, og bismutpatroner af korrekt længde kan uden videre anvendes i alle bøsser, gamle som nye. Endvidere rummer bismutpatronerne den fordel, at de kan fås i 65, 67½ og 70 mm patroner. Den eneste ulempe er prisen, som ofte ligger over 20 SEK per styk. Det samme gælder for patroner med hagl af tungsten. Med hensyn til ladningsstørrelse og udgangshastighed gælder de samme anbefalinger som ovenfor – i kaliber 12 er en ladning på 28 gram tilstrækkelig til næsten al slags jagt.

Tilbage er det mest almindelige alternativ, stål. Dette materiale udmærker sig ved at være det billigste, men indebærer en række ulemper, som man dog sagtens kan kompensere for. Med anvendelse af korrekt ladning og haglstørrelse har praktiske forsøg vist, at stålhaglpatroner er ligeså effektive som blyhaglpatroner på skudhold op til 60 meter. Men for at opnå dette skal man vænne sig til at tænke i nye baner, når man vælger stålhaglpatron – uanset hvilken bøsse, man vil bruge dem i.

Stålhagl skal være større og have højere hastighed for at have samme effekt som blyhagl. Højere hastighed indebærer højere gastryk med mindre man reducerer vægten af haglladningen. Med samme størrelse er der dog mange flere stålhagl end blyhagl i en given ladning. Faktisk er der ligeså mange stålhagl i en ladning på 24 gram, som der er blyhagl i en ladning på 36 gram.

Da stålhaglene imidlertid både skal være større og have højere hastighed for at være ligeså effektive som blyhagl, gælder det om at finde en passende balance for at skåne sin bøsse. Kort sagt er det hverken nødvendigt eller klogt at anvende tungere ladninger af stålhagl end 28 gram i kaliber 12. Der er generelt heller ingen fordele ved udgangshastigheder meget over 400 m/s.

På de fleste former for jagt er det ikke hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt med kraftig trangboring.

Stål og trangboring

Såfremt man bruger de rigtige stålhaglpatroner, er der ingen risiko ved at bruge dem – heller ikke i gamle bøsser. Haglene ligger i en skål, som beskytter løbet, og såfremt ladning og gastryk er moderate, giver patronerne ikke større belastning end blypatroner.

Uanset hvilken bøsse, der er tale om, bør man ikke bruge stålhaglpatroner med store ladninger og højt tyrk i bøsser, som ikke er specielt byggede til dette formål. Disse patroner er oftest fra USA, da amerikanerne har tradition for at anvende kraftige patroner til ande- og gåsejagt, hvor skudholdene er lange og hvor det er forbudt at bruge blyhagl.

Men selvom man bruger europæiske stålhaglpatroner med moderat ladning skal man være meget opmærksom på trangboringen. Visse bøsser har en meget kort overgangskonus mellem kammer og løb og især mellem løb og starten af trangboringen, og her er risikoen for overbelastning stor, når bøssen har en høj grad af trangboring. Overbelastningen betyder ikke, at bøssen sprænger, men at der opstår en ringformet bule i piben ved overgangen mellem løb og trangboring.

Specielt tyske bøsser har kort overgangskonus, og er ofte hårdt trangborede, så her skal man være særligt opmærksom.

Hvis der både er tale om høj grad af trangboring og jagtbøsser med tynde piber, er risikoen ekstra stor. Det gælder eksempelvis Brownings B25 Game Guns. For at være på den sikre side, bør man som udgangspunkt ikke have højere trangboring end ¼, når man skyder med stål – selvom rigtigt mange bøsser fungerer godt med helt op til ½ trangboring.

Problemstillingen er endnu mere udtalt, hvis bøssen er i kaliber 20. Her er haglsøjlen længere og der er endnu mindre fleksibilitet i ladningen, da løbsdiameteren er mindre.

Til gengæld giver stålhaglpatroner normalt et langt tættere skudbillede end blyhagl, så blot man ikke anvender for stor landing og udgangshastigheden ikke er meget over 400 m/s, opnår man samme effekt som fra en blyhaglpatron.

Hvis bøssen ikke har udskiftelige chokes – og helst nogle, som er designede til brug med stålhagl, er der altid mulighed for at få en bøssemager til at reducere trangboringen. Erfaringen tilsiger, at kun de færreste skytter har glæde af den ekstra rækkevidde, som trangboring giver, i og med at de ikke kan ramme på så lange skudhold.

Der knytter sig specielle problemer til at anvende bøsser i kaliber 20 til jagt, fordi der ikke er ret mange patroner på markedet med bionedbrydelige haglskåle. Ofte er man derfor henvist til bismuthpatroner med filtprop.

Skader

Stålhagl kræver en speciel haglskål, som beskytter løbene mod at blive ridsede af haglene under affyringen af patronen. Nogle af de tidlige udgaver af disse specielle haglskåle gik i stykker, og løbene fik derfor nogle fine langsgående ridser. Ridserne udgør dog ikke noget problem ud over det rent kosmetiske. De sidste tyve år er der sket store fremskridt, og i dag kan man faktisk få stålhaglskåle, som er af pap, og derfor biologisk let nedbrydelige.

Uanset hvilken type stålhaglpatron, man bruger, eksisterer der dog en lille risiko for, at løbene bliver ridsede. Hvis ikke man kan leve med det, må man i stedet leve med de større omkostninger til bismutpatroner, når man er på jagt, hvor blypatroner ikke er lovlige.

At risikoen for skader ved brug af de rigtige stålhaglpatroner ikke er særlig stor, illustreres bedst med et par eksempler. Den danske bøssemager Per Langvad har nedlagt over 7.000 stykker vildt med sin Patstone hanebøsse fra ca. 1890. Af de ca. 12.000 skud, der er blevet affyret med den har de ca. 7.000 været bismutpatroner (eller blypatroner i udlandet), mens de ca. 5.000 har været stålhaglpatroner. Løbene er uden ridser, skinnerne har aldrig været løse og hovedbolten er ikke engang blevet slidt.

Selv anvender jeg en Murcott hanebøsse med damascerede piber i kaliber 20, fremstillet i 1878. Da begge piber er cylinderborede foretrækker jeg at anvende de tilsvarende Vintage-patroner i kaliber 20. De ca. 1.000 stykker vildt, som bøssen har nedlagt i mit ejerskab har endnu ikke givet anledning til problemer eller en eneste ridse i løbene.

I denne forbindelse skal man være forsigtig med at anvende patroner, som man har tabt på jorden. Hvis der er kommet mudder eller snavs i stjernelukningen, vil det være en sikker kilde til ridser af løbet.

For både at ungå skader på bøsseløbene og samtidig unødig forurening af naturen bør man til jagt undgå haglskåle af plastic- I stedet bør man anvende patroner med haglskåle af bionedbrydeligt materiale. Skålene til højre er lavet af pap.

Konklusion

En kort opsummering af det ovenstående giver følgende konklusioner. Hvis man bruger et værdifuldt våben, bør man altid anvende patroner med korrekt længde og moderate ladninger – uanset haglmateriale. Bruger man stålhagl, skal man være opmærksom på graden af bøssens trangboring, Hvis den ¼ eller mere, bør man vælge andre haglmaterialer end stål eller få en bøssemager til at reducere trangboringen.

Gamle bøsser med mange skud bag sig er naturligvis mere udsatte for ekstra belastninger, men også kostbare bøsser af nyere årgang kan tabe markedsværdi, hvis de bliver overbelastede af brug med de forkerte patroner.

Til fine gamle bøsser med 65 mm kammer, kan man købe specielle stålhaglpatroner. Alternativt må kammeret bores op af en kompetent bøssemager.

Vintage Cartridges

I Danmark har al brug af blyhagl til jagt være forbudt siden den 1. april 1996. Vanetænkning har gjort, at de fleste jægere ønskede stålhaglpatroner med samme ladningsstørrelse som de gamle blyhaglpatroner. For at lave salgbare varer har producenterne derfor næsten udelukkende fremstillet patroner med 70 mm hylsterlængde.

Brugere af gamle haglbøsser var derfor i praksis henvist til udelukkende at anvende bismutpatroner, som var de eneste, der kunne fås i 65 mm eller 67½ mm lange udgaver. Det fik i 2007 bøssemager Per Langvad og artiklens forfatter til at få fremstillet en 65-mm jagtpatron med stålhagl, som tillige var velegnet til brug i klassiske våben.

Eget design

Både af funktionsmæssige og miljømæssige årsager, skulle patronen have paphylster. Selvom man naturligvis samler sine hylstre op under jagten, er der erfaringsmæssige ofte nogle stykker, som smutter. Hylstre fra pappatroner nedbrydes ganske hurtigt. For at undgå problemerne med haglskåle af plast, som i dag forurener terrænerne, ønskede vi også en hurtigt nedbrydelig haglskål fremstillet af papmateriale. Herved opnås de samme miljømæssige fordele som ved patroner med filtprop – uden stålhaglene kommer i kontakt med bøsseløbene. Haglstørrelsen blev valgt til nr. 4 (Ø 3,25 mm) eller 5 (3 mm) til all-roundbrug. Ladningen blev fastsat til 24 gram (ca.180 hagl) af hensyn til både rekyl og CIP’s trykprøvningskrav. Målt på antallet af hagl modsvarer denne ladningsstørrelse faktisk 36 gram blyhagl.

Af belastningsmæssige årsager ønsker vi heller ikke større udgangshastighed end de 400 m/s som den danske lovgivning kræver af stålhaglpatroner. Patronens navn blev ”Vintage Cartridge” og prisen er ca. 5 danske kroner per styk. Siden er der lavet en tilsvarende patron i kaliber 20 – hvortil man dog desværre ikke kan få en haglskål, som er lavet af pap. 

.