Den mindste af de store

Den mindste af de store

Ved jagt på farligt vildt er tommelfingerreglen, at ”bigger is better”. Men hvorfor ikke vælge en kaliber, som også er velegnet som allroundpatron til antiloper og større vildtarter i Europa?

Af Jens E. Perto

Jagten på farligt vildt blev revolutioneret, da John Rigby & Co. i 1898 introducerede en ny og røgsvag patron til dette formål. Patronen blev kaldt .450 Nitro Express 3¼” – eller med europæiske betegnelser kaliber 11,6x83R. Det revolutionerende var, at kuglen var kappeklædt, og at det nye røgsvage krudt, Cordite, kunne give den en udgangshastighed på 650 m/s. Med fuldkappede kugler opnåede man en hidtil uset gennemtrængningsevne, som gjorde det muligt at nedlægge selv de største vildtarter med et enkelt skud.

 

 

.400 Jeffery

Kort efter fremkomsten af kaliber .450 NE, blev der lanceret en tilsvarende corditpatron i kaliber .400, som dengang blev anset for en ”medium bore”. Det var kaliber .450/.400 3¼”, som var en røgsvag udgave af en meget populær sortkrudtpatron med stort set samme udvendige mål som forgængeren. Datidens tyndvæggede hylstre gav i kombination med patronens lange hals og tynde rand i en overgangsperiode anledning til nogle problemer med udtrækningen. Problemer blev siden løst, men de var store og langvarige nok til, at William Jackman Jeffery i 1902 lancerede en patron i kaliber .400 med et mere moderne hylsterdesign – men i øvrigt med samme ballistiske egenskaber som forgængeren. Patronen havde et kraftigere hylster og en tykkere rand, ligesom halsen blev forkortet. Den fik derfor navnet .450-.400 NE 3” – eller med europæiske betegnelser 10,6x76R. Inden længe blev patronen dog kendt under det mere mundrette navn .400 Jeffery.

.

De to røgsvage patroner i kaliber .400 er identiske med hensyn til kuglevægt, udgangshastighed og anslagsenergi, men har forskellige hylsterdimensioner. Her er det .450-400 NE 31/4” til venstre og .450-400 NE 3” (eller .400 Jeffery) til højre.

Som for alle tidens storvildtpatroner havde de to nye patroner i kaliber .400 en udgangshastighed omkring 2150 fps – eller 655 m/s. Forskellen på kaliber .400 og de større storvildtpatroner er, at kuglen vejer 400 grains i stedet for 500 grains, hvilket naturligvis havde stor betydning for størrelsen af rekylen.

Ganske vist blev anslagsenergien reduceret fra 5.000 ft.lbs (6779 J) til 4.000 ft.lbs (5423 J). Men de lange og 26 gram tunge projektiler var alligevel tilstrækkeligt kraftige til at nedlægge selv der allerstørste vildt. Samtidig var de ikke unødigt kraftige til de mellemstore vildtarter. Og dengang som i dag skød den gennemsnitlige jæger naturligvis langt mere mellemstort vildt end vilde bøfler, næsehorn og elefanter. Følgen var, at begge de røgsvage patroner i kaliber .400 derfor hurtigt blev populære til jagt i både Indien og Afrika.

I en årrække blev kaliber .400 NE anset for at være allroundpatronen, men efter 1. verdenskrig blev dobbeltrifler gradvist fortrængt af de langt billigere repeterrifler. Det skyldtes ikke mindst, at der i mellemtiden var blevet lanceret patroner med tilsvarende eller endnu bedre ballistiske egenskaber – nemlig .404 Jeffery, .416 Rigby og .425 Westley Richards. Selvom .375 H&H blev lanceret i 1912, var riflerne fra Holland & Holland så dyre, at denne patron først blev vinder af allroundkonkurrencen efter 2. verdenskrig, efter Winchester havde lancerede den i deres model 70.

I årene op til 1. verdenskrig var en riffel med faldbloklås og kaliber .400 Jeffery et populært valg til allroundbrug.

Berømte brugere

Netop på grund af kaliber .400 Jefferys glimrende allroundkvaliteter, blev den meget udbredt og anvendt af adskillige berømte jægere i årene efter forrige århundredskifte. Selv den legendariske Walther ”Karamojo” Bell ejede bevisligt to rifler i kaliber .400 Jeffery, selvom han var fortaler for at anvende små kalibre som 7×57 elefantjagt.

Forfatteren til standardværket African Rifles and Cartridges, John Taylor, har ikke andet end ros til kaliberen. Selvom man sommetider skal tage Taylors udtalelser med et gran salt, så skriver han, at han er fuldstændig overbevist om, at man ikke finder et generelt set mere tilfredsstillende våben end en dobbeltriffel i kaliber .400 NE.

Jim Corbetts .400 Jeffery og en af de manddræbende tigre, som han nedlagde med den.

En anden berømt bruger var Jim Corbett, som blandt andre rifler brugte sin Jeffery-dobbeltriffel i kaliber .400 til at nedlægge manddræbende tigre i Indien. I årene mellem 1907 og 1938 nedlagde han i det nordlige Indien og Nepal i alt 33 manddræbere, heraf 14 leoparder og 19 tigre.

Englænderen P. H. G. Powell-Cotton (1866-1940) gennemførte talrige og ofte flerårige (jagt)ekspeditioner i både Asien og Afrika. I datiden ansås han for en af de største jægere nogensinde, og han skabte en enestående samling af nedlagte dyr, som stadig bruges i videnskabelig sammenhæng. I alt rummer samlingen over 6.000 pattedyr, mange af dem hjembragt med komplette skeletter. Powell-Cotton var ivrig bruger af sin .400 Jeffery – bl.a. til at nedlægge verdens største trofæelefant.

Den største trofæelefant i verden blev i 1905 nedlagt af Major P.H.G. Powell-Cotton med sin .400 Jeffery. Tænderne vejede 198 og 174 pounds – svarende til 90 og 79 kg

Sikkerhedsmargin

Naturligvis findes der ikke nogen allroundkaliber, som er ideel til alle former for jagt og vildt over hele verden. Jager man primært på den nordlige halvkugle og antiloper i Afrika, er 9,3×62 efter min mening et godt bud på den ideelle allroundpatron. Mit grundlag for denne påstand kan læses i VT 7/2017. Men hvis afrikansk storvildtjagt står på programmet, skifter 9,3×62 status fra at velegnet til akkurat at være brugbar i en snæver vending. Men hvad så med den højt besungne .375 H&H da? Heller ikke. Ligesom 9,3×62 er .375’eren brugbar, men efter min mening ikke velegnet til farligt storvildt.

Min påstand støttes af statistikken. Siden 1951 har man i Rhodesia/Zimbabwe ført statistik over jagtulykker. Ved jagt i tæt bush (såkaldt jess), som er meget udbredt i Zambezidalen, skyldes langt de fleste ulykker angreb fra elefanter, som ikkevar blevet beskudt. Det var dyr, som angreb i den tætte busk, og som jægeren først rigtigt kunne se, når dens hoved pludselig tårnede op over ham. Statistikken fra National Parks and Wildlife Department i Zimbabwe viser, at ingen brugere af rifler i kaliber .375 H&H er sluppet fra et sådant angrebet med livet i behold eller uden at få alvorlige skader. Blandt de jægere, som brugte en riffel i kaliber .400 eller derover, slap næsten halvdelen uskadte fra et angreb – enten ved at dræbe dyret eller få det til at dreje af, så efterfølgende skud kunne afgives..

I tilfælde af angreb i tæt bush er det klogt som minimum at have en riffel i kaliber .400 (10,6 mm).

I lyset af de ovennævnte kendsgerninger vil jeg derfor anbefale en patron med en kuglediameter på 10,6 mm eller derover, hvis man vil være godt udrustet til en jagt på f.eks. kafferbøffel eller elefant i Afrika.

Comeback

Firmaet W.J. Jeffery laver igen rifler i kaliber .450-.400 NE 3”, og det samme gør en række europæiske producenter af dobbeltrifler. Det ser ud som om kaliberen er ved at  få et comeback på grund af dens allroundkvaliteter

Mangeårige læsere af VT vil vide, at jeg er en ivrig bruger af repeterrifler i kaliber .404 Jeffery og .416 Rigby til jagt på farligt vildt. Selvom endnu kraftigere patroner ville give en endnu større sikkerhedsmargen i en snæver vending, skal kuglen stadig placeres korrekt, og jeg kan erfaringsmæssigt ikke håndtere kraftigere patroner uden markant at forringe min træfprocent.

En dobbeltriffel i kaliber .400 Jeffery er velegnet til storvildtjagt i Afrika, men også et glimrende våben til drivjagt på mellemstore vildtarter. (Efter elefanten faldt for en hjernekugle, klædte forfatteren sig ud som engelsk koloniembedsmand til illustration af en jagtinvitation derhjemme). Repeterriflen er min kammerats Schultz & Larsen i kaliber .416 Rigby

 

 

Desværre er mit reelle behov for storvildtrifler noget begrænset, også selvom jeg har været privilegeret nok til at være på talrige storvildtsafarier – oftest med jagt på egen hånd. Derfor har jeg næsten fra starten af min karriere som storvildtjæger været begejstret for kaliber .400 Jeffery. Jeg har også med stort held anvendt denne patron til både elefanter og bøfler i Cameroun og Zimbabwe, og patronen er på inden måde overdimensioneret til jagt på antiloper.

.400 Jeffery er meget anvendelig til mellemstore vildtarter. Her har forfatteren med sin dobbeltriffel nedlagt en Roantyr, som har nogenlunde samme størrelse med en elg.

Den billigste riffel i kaliber .400 Jeffery er en Ruger No. 1. Her får man virkelig value for money.

 

 

De fleste dobbeltrifler i denne kaliber er ganske tunge, og rekylen fra en .400 Jeffery er derfor ikke vanskelig at håndtere efter lidt træning. Og frem for alt kan en dobbeltriffel i kaliber .400 Jeffery fint anvendes til drivjagt på europæiske vildtarter, hvilket efter min mening mangedobler dens brugsværdi.

Den opfattelse deles tilsyneladende af en række våbenproducenter, for rifler kaliber .400 Jeffery er igen dukket op sortimentet af dobbeltrifler fra blandt andet Merkel, Heym og Sabatti. I starten af forrige århundrede var patronen på grund af sine allround-kvaliteter også et populært valg i enkeltskudsrifler med faldbloklås. De blev fremstillet af en række producenter som Farquharson, Westley Richards og Webley. I dag er amerikanske Ruger No. 1 næsten enerådende på dette marked – og prisen er meget overkommelig.

 

 

På grund af kaliber .400 Jefferys store popularitet indtil 2. verdenskrig findes der stadig masser af især engelske dobbeltrifler – ofte til overkommelige priser. En indikation på antallet fik man, da den amerikanske producent Hornady i 2007 lancerede fabriksammunition i kaliber .400 Jeffery. Her solgte Hornady over 100.000 patroner i løbet af blot et par måneder – før der overhovedet var blevet fremstillet nye rifler i denne kaliber.

Hornady lancerede fabriksammunition i kaliber .450-400 i foråret 2007, og det blev en stor succes.

Ammunition

Britiske Kynoch er laver fabriksammunition med kugler fra Woodleigh, som har samme vægt og tilnærmelsesvis samme form som de projektiler, de gamle dobbeltrifler blev reguleret med. Det øger sandsynligheden for, at der også vil være samskydning med den moderne ammunition.

I øjeblikket er der kun to producenter – britiske Kynoch og amerikanske Hornady – som fremstiller fabriksammunition i kaliber .400 Jeffery. Har man en dobbeltriffel er det dog langtfra sikkert, at de to piber samskyder med fabriksammunition. Men fremstillingen af fabriksammunition sikrer en håndlader adgangen til komponenter – ikke mindst moderne hylstre med boxerfænghætter. De gamle Kynoch-patroners hylstre med berdanfænghætter er ikke designede til genladning, og vil ofte kun holde til to eller højst tre affyringer.

Både Hornady og RCBS laver udstyr som matricer, hylsterholdere og kugleudtrækkere i kaliber .400 Jeffery, så udfordringen for en håndlader er at lave ammunition, som giver god samskydning i dobbeltriflen. Teknikker til at opnå dette er glimrende beskrevet i en artikel af Johan Ljungné i VT nr. 9/2016. 

Udvalget af forskellige kuglevægte i kaliber .400 er ikke så stort som i de mindre kalibre, men det betyder ikke alverden. Til brug i dobbeltrifler er det afgørende, at de to piber skyder sammen, og det vil som regel nemmest kunne opnås ved at bruge den kuglevægt, som riflen er reguleret til. Både den kuglevægt og den (cordite)krudtladning, som riflen er reguleret til, vil være præget under piberne på de engelske dobbeltrifler.

Moderne projektiler er langt bedre designede end tidligere. Begge disse projektiler vejede oprindeligt 400 grains, men efter at være skudt ind i en vildtkrop vejer den gamle Kynoch-kugle til højre 284 grains, mens Woodleigh-kuglen til venstre vejer 392 grains.

Både Woodleigh og Hornady fremstiller kugler til .400 Jeffery. Da der i starten af forrige århundrede ikke var fastlagt standarder for kammer og løbsdimensioner, fremstiller Woodleigh kugler i forskellige diametre, men alle med samme vægt – 400 grains (26 gram). På programmet er der således kugler i kaliber .408”, .410” og .411” – i både blødnæset og fuldkappet udgave. Den blødnæsede kugle har en blykerne, som er loddet til kobberkappen, hvilket giver en god, kontrolleret ekspansion ved de hastigheder, man anvender i dobbeltrifler til storvildt. Den fuldkappede kugle har en tykkere stålkappe dækket med kobber, hvilket sikrer, at kuglen ikke bliver slået skæv ved træffere i svære knogler.

Kugleudvalget til kaliber .400 Jeffery er ikke stort, men der er gode jagtkugler på markedet og lettere kugler til træningsbrug. Fra venstre er det en 210 grains pistolkugle fra Speer (.410”), en 300 grains kugle fra Hornady (.411”), en 400 grains blødnæset kugle fra australske Bertram (.408”) og en 400 grains fuldkappet kugle fra Hornady (.410”).

Hornady har valgt den gyldne middelvej og fremstiller sine kugler med en diameter på .410”. Den blødnæsede kugle kaldes DGX (Dangerous Game Expanding), og har en kobberklædt stålkappe, der er loddet til en blykerne. Den fuldkappede udgave hedder DGS (Dangerous Game Solid). Den er også kobberklædt, men har en tykkere stålkappe for at undgå deformation.

Til træningsbrug kan man anvende støbte kugler, ligesom en del rifler kan opnå en acceptabel samskydning med pistolkugler, der kun vejer det halve af jagtprojektilerne.

Den moderate udgangshastighed og det lave gastryk med moderne krudt giver ofte en god samskydning – sommetider også med andre kuglevægte end den, riflen oprindeligt er reguleret til. Her er det ét skud fra hver pibe på 50 meters afstand, og denne grad af præcision er rigeligt god til at man kan bruge riflen til drivjagt herhjemme.

Producent

Kuglevægt

V0 – m/s

E0 – Joule

V100 – m/s

E100 – – Joule

Kuglefald

150 m

Kynoch (Cordite)

26 gram

650

5493

567

4183

128 mm

Hornady

26 gram

625

5078

548

3915

143 mm

Speer

13,6

660

2962

514

1801

156 mm