En jagtvært med stil

Det er altid en særlig fornøjelse at blive inviteret på jagt af en vært, som ikke bare er en ivrig jæger, men også levende interesseret i jagtvåben. Men der er næppe nogen værter i historien, som i denne henseende overgik Maharajaen af Patiala.

Op gennem historien har fyrster og velhavere demonstreret deres rigdom og storhed ved at invitere gæster på luksuøse jagtarrangementer. Fra middelalderen og frem var det primært de europæiske konger of øvrige fyrster. Fra sidste halvdel af 1800-tallet tog de mindre fornemme, men mere formuende medlemmer af samfundet over. De meste kendte i nyere tid er franskmanden Edouard de Rothschild, den ungarske grev Louis Karolyi og den britiske Sir Arthur Guinness.

Selv har jeg ofte været så privilegeret at blive inviteret på fremragende og luksuøse jagter – på trods af, den gavmilde vært meget vel vidste, at jeg aldrig nogen sinde vil være stand til at gengælde invitationen med en jagt i samme klasse på samme niveau. Præcis det samme forhold må have gjort sig gældende for gæsterne hos Maharajahen af Patiala, Bhupinder Singh.

Maharajaen bestilet et ukendt, men stort antal parbøsser til sig og sine venner. 

Maharajaen af Patiala var en af den britiske våbenproducent Westley Richards bedste kunder.

Ekstravagance

I årene efter første verdenskrig var de mange indiske fyrster ikke bare religiøse, politiske og militære ledere for deres respektive hjemstater, men tillige blandt verdens rigeste mænd.

Blandt de mest ekstravagante af disse velhavere var Maharajahen af den daværende nordindiske stat Patiala. Bhupinder Singh blev født i 1891, og arvede titlen som Maharajah allerede som niårig. Inden han overtog ledelsen af sit land fik han en opdragelse som en klassisk gentleman på britiske kostskoler, hvor han udviklede mange af datidens overklasses interesser.

Han fik efterhånden 10 koner og et ukendt antal elskerinder, og blev far til 52 officielle og 88 registrerede børn. Han boede i sit enorme palads Lal Bagh, som bl.a. rummede hele hans familie, hans 24 Rolls Royces, 400 jagthunde og en zoologisk have. Om sommeren, hvor varmen blev for voldsom, blev det hele flyttet til hans Chail Palace oppe i bjergene – inklusive den zoologiske have. På vejen sad hans børn i flåden af Rolls Roycebiler og kastede små guldmønter ud af vinduerne til menneskemængden udenfor.

I 1930 kom det dog til en krise i forholdet til Rolls Royce. Maharajaen gik angiveligt alene ind i en af firmaets udstillingslokaler i Indien og spurgte

om prisen på en af topmodellerne. Her meddelte den arrogante britiske sælger imidlertid, at den ville han næppe have råd til.

Den rasende Maharajah forlod butikken og lod taget fjerne fra en del af hans Rolls Roycevogne, hvorefter de blev brugt som skraldebiler i Patiala.

Da Rolls Royce i England hørte om sagen, undskyldte man straks og tilbød – uden beregning – at udskifte de luksuøse skraldebiler med nye og mere kostbare modeller.

Singh var  også i mange andre henseender et moderne menneske, som gjorde en stor indsast med arbejde for sociale reformer i mellemkrigstidens Indien.

Maharajaen havde adskillige Rolls Roycebiler, som blev specielt indrettet til jagtbrug. Her er en del af interiøret på et af de bevarede jagtvogne. 

Bhupinder Singh var i særdeleshed begejstret for Westley Richards specielle system, som ofte benævnes Detachable Locks eller Droplocks, fordi låsene kan fjernes fra basculen helt uden brug af værktøj. 

Våben

Maharajah Bhupinder Singh var en passioneret jæger og en meget dygtig skytte. Han var meget interesseret i jagtvåben og specielt i nye opfindelser, modeller og kalibre. Han købte store mængder våben fra især Westley Richards, og havde konstant større sendinger på vej til Indien og andre sendinger af våben på vej tilbage til til Birmingham for eftersyn eller reparation.

Denne konstante trafik var ikke uden omkostninger. Da en hel sending nye våben gik ned med et skib, var der dog ikke nogen tøven fra Maharajaens side, selvom de ikke var forsikrede. Han lod en ny sending våben bygge.

Når Maharajahens mange rejser bragte ham til London eller til hans villa i Cannes, sendte Westley Richards deres førstemand, Mr. Redfern, af sted for at modtage nye ordrer.

Der findes ikke nogen opgørelse over, hvor mange våben Bhupinder Singh købte i alt, men alene i 1924 bestilte han seks haglbøsser i kaliber 20, seks i kaliber .410, to haglbøsser med tre løb og seks ”miniature rifles”.

Regningen for dette års indkøb lød på 4.079 £ – eller omtrent det samme som prisen på 40 nye haglbøsser fra Holland & Holland i model Royal.

Størrelsen af Maharajaens våbensamling er ikke længere kendt, men at den var stor bekræftes af, at alene i 1925 fra Westley Richards fik en regning på våbenreparationer, som lød på 5.774 £. I dag svarer det til omkring 250.000 £. Ikke overraskende blev Westley Richards udnævnt til hofleverandør af Maharajaen i 1923.

Maharajaen af Patiala var en ivrig jæger, som her er fotograferet mens man stadig kunne drive jagt på den lille bestand af løver, som stadig findes i Indien.

Jagter

Bhupinder Singh var en skattet gæst på en lang række Europæiske jagter, især i Storbritannien, men også på kontinentet. Ofte bestilte han særlige våben til de enkelte jagter. I 1920 bestilte han således et par dobbeltrifler i kaliber .318 WR, og det fremgår af instruktionerne, at de skulle ledsages af 250 patroner til hans hjortejagt i Skotland. Af samme instruktion fremgår det, at Maharajahen skulle have ”et passende” antal patroner velegnet til grousejagten i Skotland”. At det ikke har været nogen nem opgave for firmaet at løse fremgår af tilføjelsen: ”Hans Højhed er en temmelig hurtig skytte og behøver måske derfor flere patroner, end hvad man normalt bruger i England. Samtidig bør Hans Højhed dog ikke bebyrdes med for meget ammunition”.

Bhupinder Singh fik også bygget en bøsse i kaliber 10 til sin andejagt. Hans nære ven, Maharajahen af Bharatpur, havde i sit rige det foretrukne overvintringssted for andefugle, som om vinteren trak ned fra Afghanistan, Turkmenistan, Kina og Sibirien. Som følge heraf kunne der her nedlægges enorme mængder vilde ænder. Ofte nedlagde et selskab 3.-4.000 ænder på en dag.

Bhupinder ville gerne kunne byde sine egne gæster på en tilsvarende jagt – helst med bare lidt flere ænder på paraden, så rekorden blev hans. For at opnå dette lod Bhupinder Singh et enormt område oversvømme og var ved hjælp af et sindrigt kanalsystem i stand til at regulere vandstanden, så den passede ænderne bedst muligt.

Bhupinders jagtjournaler er desværre ikke bevarede, så det vides ikke, om forehavendet lykkes. Men at gæsterne på disse jagter aldrig glemte dem, er helt sikkert. På alle gæsternes værelse lå der en best grade haglbøsse fra Westley Ricards bygget til gæstens mål. Efter jagten fik gæsten bøssen med hjem. Det var dengang der var jagtværter til.

Maharajahen af Patiala blev kun 49 år – og Westley Richards var helt sikkert blandt de mange sørgende efterladte.

Blandt de mange bøsser, som Westley Richards leverede til Maharajaen af Patiala, var dette par, hvor Bhupinder Singhs portræt i emalje var indlagt i toplukkenøglerne.