Klassiske storvildtkalibre

Vil man have en klassisk patron til bøffeljagt, står valget oftest mellem aristokraten .416 Rigby eller arbejdshesten .404 Jeffery. Men hvad skal man vælge?

Af Jens E. Perto

Interessen for riffelpatroner til afrikansk storvildt, er omvendt proportional med antallet af jægere, som rent faktisk bruger dem til deres oprindelige formål.

Det samme gælder i interessen for jagt på kafferbøfler. Mange drømmer om at komme på bøffeljagt – måske på grund af artens aggressivitet og store skudstyrke, selvom begge dele dog ofte er overdramatiseret i litteraturen.

Til gengæld er kafferbøffelen den eneste afrikanske storvildtart, som stadig findes i rigtigt store tal, hvorfor prisen for at jage dem er mindre astronomisk end for de øvrige medlemmer af ”The Big Five”. 

Måske skyldes den uforholdsmæssigt store interesse for storvildtrifler, at når man får en i hånden, så nærer de uvægerligt drømmen om en dag at være på bøffeljagt. Sådan har jeg det i hvert tilfælde stadigvæk selv, hver gang jeg tager min mest grovkalibrede jagtriffel ud af våbenskabet.

Gennem årene har jeg været den lykkelige ejer og bruger af en hel række af rifler til storvildtjagt – både dobbeltrifler og repeterrifler. Men bortset fra én enkelt i .458 Win. Mag., har de alle sammen været i en eller anden afart af kaliber .400” – ca. 10,5 mm.

Årsagen er ganske simpel. Rekylens størrelse er afgørende for god skydning. Min øvre grænse går ved patroner med en kuglevægt på omkring 26 gram – eller 400 grains – og det er i praksis patroner med en diameter omkring 10,5 mm.

Til jagt på kafferbøfler er en repeterriffel i kaliber .404 Jeffery eller .416 Rigby det ideelle valg. Lærer man sig at håndtere rekylen, er disse rifler glimrende til allroundbrug, hvis der er flere arter, som jages i samme område.

Storvildtjagt og riffeltype

Efter min mening er repeterrifler i ideelle til bøffeljagt. Efter at have læst 100-vis af drabelige beretninger om storvildtjagt, måtte jeg ganske vist selv prøve at bruge en dobbeltriffel på det mørke kontinent. Det lykkedes mig da også at nedlægge både bøffel og elefant med min .400 Jeffery. Men jeg måtte erkende, at selvom der er meget stil og schwung over at jage storvildt med en dobbeltriffel, så handicapper man sig selv med denne type våben.

De er tungere, har dårligere aftræk og sigtemidler samt lavere ”magasinkapacitet” end repeterriflerne. Alt sammen faktorer, som reducerer deres anvendelighed til andet end at afgive to skud på kortest mulig tid – og dermed en egenskab, som kun en professionel jæger har et reelt behov for.

Jagt på bøfler kræver tunge projektiler med stor gennemtrængningsevne. Kuglen skal kunne trænge igennem et tykt skind, som enddas ofte har en kappe af indtørret mudder udenpå. Dernæst skal den trænge igennem de kraftige ribben, før den når de vitale dele. I værste fald skal den endda først igennem skulderknoglerne, som på en bøffel er hårdede og sværere at gennemskyde end en elefants knogler.

Med en repeterriffel i 10,5 mm-klassen er man derimod godt klædt på til al slags jagt – og ikke bare efter storvildt i Afrika. Selvom de færreste vil kalde patronen for et oplagt valg af kaliber til jagt i bjergegne, så er rekorden for Stone Sheep i Nordamerika faktisk nedlagt med en .404 NE.

Til de vildarter, som 10,5 mm patronerne er designede til, er skudholdene langt mere moderate. I praksis skyder man elefanter på meget korte hold – typisk ca. 20 m. Men på bøffeljagt varierer skudafstanden meget, selvom den typisk er kortere end ved jagt på mange europæiske arter.

Her skal man levere samme træfsikkerhed som når man er på jagt med elgriflen. Efter min mening er det ideelle værktøj til bøffeljagt derfor en repeterriffel. Den bør være forsynet med en sigtekikkert, som har stort synsfelt og dermed moderat forstørrelse i størrelsesordenen – 1,5-5x.

Forfatterens Rigbyriffel i kaliber .416. Til allroundbrug er en sigtekikkert med 1,5-5X forstørrelse og et stort synsfelt et godt valg – og gerne i en aftagelig montage.

Som det fremgår af billedet, er en .404 Jeffery hverken støj- eller rekylfri. Men rekylen er trods alt ikke større, end de fleste jægere emd lidt træning vil kunne lære sig at håndtere den. 

Jagt i regnskoven er hårdt for både mand og riffel. Det ville være synd og skam at udsætte en kostbar dobbeltriffel de påvirkninger denne jagt indebærer.  

Klassiske valg

Den nuværende opblomstring af storvildtrifler begyndte med, at .416 Rigby genopstod af asken i 1980’erne. Siden fik den følgeskab af mange andre patroner som .416 Remington, .416 Weatherby og .500/.416 N.E., .416 Ruger og en række wildcats. I dag laver de fleste producenter rifler i mindst en af de populære kalibre i .400-klassen, som jeg for nemheds skyld kalder dem.

De nyere konstruktioner som .416 Rem. Mag eller .416 Ruger kan det samme som deres forgængere, og riflerne er billigere. Men som traditionalist foretrækker jeg både de klassiske patroner og rifler, som er bygget til at opfylde de særlig krav, som jagt i Afrika stiller.

I repeterrifler vil det sige .404 Jeffery og .416 Rigby – og lad mig sige det straks: Forskellen mellem kaliber .404 Jeffery og .416 Rigby er i dag uden praktisk betydning, når det gælder jagt.

Oprindeligt havde .404 NE en udgangshastighed på ca. 650 m/s mens .416’eren var omkring 60 m/s hurtigere med en lidt tungere kugle. Det gav .416’eren en betydelig højere anslagsenergi, men også en væsentlig større rekyl. I dag kan man med moderne krudt imidlertid lade en .404 til at have samme ballistiske egenskaber, som gjorde .416 Rigby så berømt.

.416 Rigby kan på samme måde lades til endnu større udgangshastighed end oprindeligt. Det har Weatherby har gjort med deres udgave, som i realiteten kun adskiller sig fra originalen ved at være forsynet med et bælte i bunden. Problemet er bare, at rekylen bliver stå kraftig, at kun de færreste jægere kan håndtere den, og at patronen ikke har en mere effektiv virkning på vildtet. Der er kort sagt i bogstavelig forstand tale om overkill.

Arbejdshesten

Det hele begyndte før første verdenskrig. Efter at have oplevet stor succes med sine dobbeltrifler i kaliber .400/.450 Nitro Express fra 1898, var det en logisk konsekvens for firmaet W.J. Jeffery at designe en tilsvarende rillepatron til repeterrifler.

Desværre havde konkurrenten John Rigby fået eneforhandling i Storbritannien af markedets bedste riffellåse, Mausers model 98, og tillige fået Mauser til at lave større og længere låse, som var særligt velegnede til storvildtpatroner. For at få mauserlåse leveret via Rigby, måtte man betale en ikke ubetydelig afgift.

Derimod kunne man importere standardlåse fra eksempelvis Belgien til langt lavere pris. Ved at bortfræse overskydende metal bagerst i låsekassen og modificere føderamperne, kunne den anvendes til Jefferys nye patron, som firmaet døbte .404 Jeffery Rimless. Patronens kuglediameter er reelt .423”, men man ønskede formentlig via navnet at skabe associationer til den populære .400 Nitro Express, som den skulle være et sidestykke til.

Meget tyder på, at Jefferys design blev inspireret af eller udviklet i samarbejde med europæiske producenter, idet man her allerede længe havde anvendt en kuglediameter på .423”, eller 10,75 mm. På fastlandet kaldte man patronen 10,75×73.

Rifler i kaliber .404 kunne bygges langt billigere end rifler til længere og større patroner. Da Jeffery heller ikke mønsterbeskyttede sin patron, var der mange andre producenter i England og på fastlandet, som fremstillede rifler i denne kaliber. Resultatet blev, at .404’eren som standardpatron i flere af koloniernes vildtdepartementer, og fik en stor udbredelse også til mere ”civil” brug.

Efter 2. verdenskrig bevirkede manglen på tilgængelig ammunition, at Winchesters tilsvarende rifler i kaliber .458 Win. Mag. i høj grad overtog .404’erens position, og Jefferys før så populære patron gik næsten i glemmebogen.

Indtil 2. verdenskrig var kaliber .404 Jeffery standardkaliberen for storvildtrifler i repeterudgave. 

Kaliber .404 blev tidligere betragtet som et godt valg til allroundkaliber i Afrika. Bemærk, at man kunnne få ammunition med spidse projektiler til lange skudhold.

Forfatterens .416 Rigby med en bøffel nedlagt i Den Centralafrikanske Republik.

Efter næsten at være uddød, fik kaliber .416 Rigby i 1990’erne et massivt comeback. I dag er der talrige ammunitionsfabrikke, som fremstiller patroner i denne kaliber.

Aristokraten

Mens .404’eren blev Afrikas arbejdshest, forholdt det sig helt anderledes med den engelske bøssemager John Rigbys bud på en storvildtpatron til repeterrifler. Med introduktionen af de store Nitro Express-patroner til dobbeltrifler fra 1898 og i årene frem, blev standarden for ønskværdig anslagsenergi til jagt på farligt vildt hurtigt defineret som 5.000 ft.lbs (små 7000 J).

Rigby satte sig for at designe en patron til repeterrifler, som gav samme anslagsenergi. Desuden ønskede han, at den nye patron skulle være velegnet til en bredere vifte af vildtarter end kun de allerstørste. Datidens krudt var langt mere temperaturfølsomt en det, vi har i dag, og i tropevarmen

gav det ofte problemer med udtrækningen af de tomme hylstre, hvilket naturligvis ikke er en heldig egenskab for patroner, der er designede til at stoppe angreb fra farligt vildt.

For at holde gastrykket fra det hurtigbrændende cordite nede, designede Rigby et meget rummeligt hylster. Det kunne lade sig gøre ved fuldt ud at udnytte pladsen i de magnumlåse, som Rigby fik specialfremstillet hos Mauser i Oberndorf. Resultatet af firmaets anstrengelser blev en patron med en ny kuglediameter og et nyt hylster. Ingen af delene var baserede på eksisterende komponenter.

Den berømmelse, som .416 Rigby opnåede fra starten af, er omvendt proportional med det faktiske antal rifler, som blev fremstillet. Dels på grund af sin imponerende størrelse, dels fordi dens brugere ofte var velhavende og/eller udgav bøger og artikler med deres erfaringer.

Eksempelvis udgav David Blunt sin berømte bog ”Elephant,” som skamroste .416’eren, og Roy ”Samaki” Salmon skød over 4.000 elefanter med sine to repeterrifler fra Rigby. Men faktisk fremstillede Rigby i alt kun 169 repeterrifler i denne kaliber før 2. verdenskrig.

Erfaringer

På mine første storvildtjagter brugte jeg en Schultz & Larsen M56A i kal. .416 Rigby. Her fik jeg demonstreret, hvorfor kaliberen er blevet rost til skyerne af samtlige kritikere. Det er en effektiv og alsidig patron med en rekyl, som de fleste kan lære sig at håndtere.

I Cameroun kunne man dengang jage på egen hånd, og da al jagt foregik til fods var det hensigtsmæssigt med kun én riffel. Jeg brugte derfor kal. .416 Rigby til 11 forskellige arter på de 30 dage i felten – fra elefant nedefter.

Siden fik jeg et romantisk anfald og købte en engelsk dobbeltriffel i kaliber .400 NE. Den måtte naturligvis prøves i praksis på mine efterfølgende safarier til Cameroun og Zimbabwe. Men som nævnt ovenfor kom jeg gradvist til den konklusion, at på en safari er en dobbeltriffel i højere grad en belastning end en gevinst.

Dobbeltriflen blev efterfølgende solgt til en liebhaver, da jeg i mellemtiden havde købt en Parker Hale i kaliber .404 til en meget favorabel pris. Den brugte jeg på en række safarier, før jeg atter blev overfaldet af romantisk nostalgi.

Jeg fandt en original Rigby i kaliber .416, som det lykkes mig at blive den lykkelige ejer af i bytte med tre bøsser og et pæn sum penge. Den var en fornøjelse at jage med, men efter nogle år vandt fornuften, og jeg stod igen tilbage med min trofaste Parker Hale.

Det er derfor den storvildtriffel, jeg har størst og længst erfaring med. I Afrika har jeg brugt den til alt fra elefant og ned til vortesvin. Herhjemme til drivjagt på råvildt, kronvildt, dåvildt og vildsvin. Desværre har jeg endnu ikke skudt en elg med den, men resultatet vil utvivlsomt være meget tilfredsstillende.

Den tunge Woodleigh-kugle med den moderate hastighed resulterer konsekvent i et effektivt drab med minimal kødødelæggelse, hvis blot skytten gør sin del nogenlunde korrekt.      

Med træning og korrekt ammunition er en .404 Jeffery stadig en glimrende allround-riffel til Afrika. 

Ved jagt i regnskoven er grove kalibre en fordel, da man på trods af korte skudafstande ofte ikke har helt frit skudfelt til arter som denne Bongoantilope.

Både en klassisk .404 Jeffery som denne her og en klassisk .416 Rigby er ideelle rifler til allroundjagt i Afrika, hvor der både er store og små arter på programmet.

Priser

I mit sind er der ingen tvivl om, at det perfekte valg af patron til en afrikansk safari, hvor der står bøffel på menuen, skal findes kaliber .400-klassen.

Hvis man drømmer om den perfekte bøffelpatron, er der med moderne ladninger som sagt ikke nogen nævneværdig forskel på .404 Jeffery og .416 Rigby – eller Remingtons og Rugers versioner. Af rekylmæssige årsager ville jeg undgå en .416 Weatherby. Dens højere anslagsenergi og fladere kuglebane er ikke nogen fordel i praksis.

Vil man have en moderne riffel, er der en lang række muligheder fra de dyre tyskproducerede til en Remington, en Ruger eller en Brno. Sidstnævnte fremstilles i dag både i .416 Rigby og .404 Jeffery.

Mange af disse rifler har i dag indbygget en række kendetegn fra de klassisk engelske rifler. Men vil man have en den ægte vare i form af en klassisk engelsk safaririffel, stiller sagen sig noget anderledes.

Det er ikke mærkeligt, at .404 blev den populære arbejdshest i Afrika. Den billigste udgave af Jefferys rifler i kaliber .404 kostede i 1912 ca. 12,5 £. Dengang fik en vellønnet faglært arbejder ca. 1-2 £ om ugen i løn. Da den nye Rigby blev lanceret samme år, var prisen mere end det dobbelte af Jefferys riffel – 26,5 £.

En række andre producenter lavede endnu billigere rifler i kaliber .404-rifler, specielt Cogswell & Harrison og Westley Richards. Derfor blev det tusindvis af prismæssigt overkommelige .404-rifler, som lavede næsten alt arbejdet i Afrika, mens Rigby-patronen stak af med al berømmelsen. Præcis som når en ny Ferrari får mere omtale end en ny Toyota.

Det mærkelige er, at det ikke er specielt let at finde en gammel riffel i kaliber .404 Jeffery på markedet, på trods af de blev fremstillet i ganske store tal. Til denne artikel afsøgte jeg markedet, og fandt bare en til salg i England, en F.N. til 1.500 £. Her i Danmark fandt jeg også kun en enkelt riffel i kaliber .404 til salg – en original Jeffery fra 1950’erne, som kan erhverves for 20.000 DKK.

De fleste rifler finder man på auktionerne i England, hvor de typisk handles til priser fra 1.200 £ og opefter – plus salær på 25 %. Originale Rigbyrifler i kaliber .416 er langt dyrere, og handles på auktionerne typisk til 7.000 -8.000 £ – inklusive salær.

Drømmer man om at anskaffe sig en traditionel riffel i en klassisk storvildtkaliber til en overkommelig pris, skal man derfor nok lede efter en arbejdshest i kaliber .404 Jeffery. Vil man nøjes med an klassisk kaliber, er der en del moderne rifler i kaliber .416 på markedet til overkommelige priser. 

Uanset valget, er man med begge disse kalibre rigtig godt rustet til en storvildtjagt i Afrika.