British Vintage
I modsætning til gamle luksusbiler er vintage-bøsser fra James Purdey og Holland & Holland blevet meget billigere de seneste år, og efterhånden blevet tilgængelige for de fleste dedikerede jægere.
Jeg kører i en Skoda Kamiq, som er en glimrende bil, men et godt stykke fra at være glamourøs. Jeg kommer desværre næppe nogensinde til at eje en gammel åben to-sæders Bentley eller Aston Martin, da disse samlerobjekter koster adskillige millioner kroner. Men det er skønne biler med stil og sjæl, som jeg med glæde læser om – på trods af de fjerne udsigter til så meget som bare at prøve at køre en tur i en af dem.
Klassiske engelske sidelåsbøsser har samme præg af stil og elegance som deres modstykker indenfor biler. Men der er en afgørende forskel. Mens vintage-bilernes affjedring, udstyr og køreegenskaber i dag er totalt forældede, så er klassiske engelske sidelåsbøsser stadig perfekte skydemaskiner til næsten alle former for jagt – også selvom de er langt over 100 år gamle. Forskellen er, at mens de gamle biler bare er blevet dyrere, er prisudviklingen gået den anden vej for bøsserne.
Vintage-bøsser som denne Purdey er ofte noget lettere end nutidige bøsser, hvilket øger deres brugsmæssige kvaliteter.
Forskellen i prisudviklingen skyldes især tre ting. Vintage cars er kendetegnede ved, at de er fremstillet i et relativt lille antal, og at kun et fåtal af disse stadig eksisterer. Siden slutningen af 1800-tallet er der skønsmæssigt fremstillet omkring 50.000 best guns i London, og i modsætning til bilerne fra samme periode har langt de fleste bøsser i kraft af deres højde kvalitet overlevet tidens tand. Tilsammen har James Purdey & Sons og Holland & Holland formentlig produceret mere end halvdelen af alle britiske best guns, hvorfor der er et særligt stort brugtmarked for disse fabrikater.
Den næste årsag til prisudviklingen er moden. Efter at fuldstændig at have erobret markedet for flugtskydning, er O/U-bøsser i løbet af de sidste 20-30 år blevet stadig mere dominerende på jagterrænerne i både Storbritannien og på kontinentet. Denne udvikling har bevirket, at efterspørgslen på brugte engelske s/s-haglbøsser er faldet. Endelig er prisen på pund sterling faldet. Tilsammen har disse tre faktorer gjort, at det ikke længere er udenfor økonomisk rækkevidde af almindelige dødelige jægere at blive den lykkelige ejer af en best gun fra en bøssemager i London.
Selvom en velholdt vintagebøsse stadig koster et anseeligt beløb, skal det ses i lyset af, at en ny bøsse fra de pågældende firmaer koster langt på den forkerte side af en million, og det fakturm at bøssernes skydemæssige egenskaber ikke er overgået af nyere modeller. Vintagebøsserne var i modsætning til bilerne simpelt hen færdigudviklede allerede før forrige århundredskifte, og producenterne har praktisk taget bevaret fuldstændig samme design. Form, finish, balance, holdbarhed og skønhed smelter sammen i en klassisk engelsk bøsse. Selv når man ikke bruger den, har man glæden ved dens historie og den svundne tid, som dette perfekt udviklede stykke værktøj repræsenterer.
Bøsser fra to af mest prestigefyldte producenter i London – James Purdey & Sons (tv.) og Holland & Holland.
Pris uden betydning
Det britiske udtryk ”best gun” dækker ikke bare over en given producents dyreste model. En best gun er en håndbygget haglbøsse af en så høj kvalitet, at den ikke ville kunne forbedres, selvom man investerede yderligere arbejdstimer fremstillingen af den. Ved fremstillingen havde man kun dette for øje, og prisen var blot en konsekvens af at opfylde dette kvalitetsmål. Dengang som i dag var der kunder, som både ville og kunne betale uhyrlige beløb for at få det bedste, der fandtes. Heraf navnet best guns.
Ud over bestå af førsteklasses materialer, er best guns resultatet af højt specialiseret håndarbejde og generationers udviklingsarbejde med det ene formål at lave et perfekt fungerende, let, elegant og ideelt balanceret jagtvåben. Før fremkomsten af moderne bearbejdningsmaskiner medgik der typisk omkring 1.200 arbejdstimer til at fremstille en best gun, hvilket forklarer disse våbens pris – nye som brugte.Næsten alle producenter af best guns var og er hjemmehørende i London, hvor langt de fleste kunder tidligere boede eller jævnligt opholdt sig. Mindre firmaer som Boss, Grant og Woodward lavede udelukkende eller primært best guns, ligesom talrige andre bøssemagere fremstillede et meget begrænset antal.
Langt de fleste London Best Guns er dog blevet fremstillet af Englands to mest berømte britiske producenter af jagtvåben – James Purdey & Sons og Holland & Holland.
Begge de berømte firmaer har en lang historik bag sig. Purdey er grundlagt i 1814, mens Holland & Holland stammer tilbage fra 1835. Når det gælder haglbøsser, er der traditionelt set nok mest prestige forbundet med Purdey-navnet, mens Holland & Holland af mange anses for kongen blandt riffelproducenter.
Men lige siden H&H sidst i 1880’erne introducerede deres forbedrede model Royal, har mange kendere anset de to producenters best guns for ligeværdige produkter i kvalitetsmæssig henseende. Deres primære forskelle skal søges i de konstruktionsprincipper, som ligger til grund for bøsserne.
Næsten alle producenter af best guns var og er hjemmehørende i London, hvor langt de fleste kunder tidligere boede eller jævnligt opholdt sig. Mindre firmaer som Boss, Grant og Woodward lavede udelukkende eller primært best guns, ligesom talrige andre bøssemagere fremstillede et meget begrænset antal.
Prestige
Nu er det ikke ligetil at måle forskel i prestige særlig nøjagtigt, men hvis Purdey i nogle kredse stadig anses for det fornemste navn indenfor best guns, skyldes det nok, at firmaet igennem hele sin historie har haft en position i toppen af branchen. Den første James Purdey var udlært skæftemager hos datidens store ikon, Joseph Manton. Da Manton gik fallit nogle år senere, overtog Purdey sin læremesters lokaler i Oxford Street, og herved arvede Purdey en stor del af det fornemme klientel.Traditionen er fortsat lige siden. Purdey har således næsten udelukkende lavet våben i best gun-kvalitet igennem en periode på mere end 200 år.
En ulempe ved vintagebøsser kan være, at skæfterne oftest er kortere end normalt fordi skytternes gennemsnitshøjde er steget de sidste 100 år eller mere. En forlængelse er derfor ofte nødvendig. På denne Purdey er forlængelsen udført på klassisk britiske vis i form af en gummikappe beklædt med læder.
Holland & Holland blev derimod grundlagt på en stor produktion af gode våben i forskellige kvalitetsgrader, hvor man i bedste fald selv færdiggjorde de bedste og dyreste. Indtil H&H åbnede sin egen fabrik i 1893, blev langt størstedelen af firmaets produkter lavet af andre producenter i henhold til H&H’s (strenge) specifikationer, især af W & C. Scott og senere Webley & Scott.
En anden faktor, som bidrog til Purdeys store prestige, var nok, at James Purdey The Younger opfandt sit berømte lukkesystem i 1863. Systemet bestod af to lukkeknaster under piberne, som ved lukning af bøssen glider ned i en udfræsning i basculen. Inde i basculen gled en lukkerigel ind i modsvarende udfræsninger i lukkeknasterne, så piberne blev fastholdt under affyringen. Da Scott kort efter udviklede toplukkenøglen, blev de to opfindelser i løbet af få år standard for praktisk taget alle s/s-bøsser i verden.Traditionen er fortsat lige siden. Purdey har således næsten udelukkende lavet våben i best gun-kvalitet igennem en periode på mere end 200 år.
Holland & Hollands sidelås er enkelt designet, selvom den har fangsikring af hanen. Den dannede hurtigt forbillede for resten af branchen og er lige siden blevet kopieret af et stort antal producenter i hele Europa.
De anvendte parbøsser eller trioer på klapjagter, hvor der blev nedlagt enorme mængder af vildt – typisk adskillige tusinde fugle hver dag. Firmaet blev ligefrem omtalt som kongernes bøssemager og bøssemagernes konge.Holland & Holland var dog også ganske innovativ. Firmaet stod bag over 50 patenter – flere end nogen anden producent. Det er kendetegnende for H&H, at man i sin udvikling af egne produkter stræbte efter at gør dem så enkle som muligt ud fra et ønske om både driftssikkerhed og produktionsvenlighed. Det vender vi tilbage til.
Den tredje faktor i prestigekonkurrencen var nok, at Purdey leverede bøsser til stort set alle verdens kronede hoveder, og ikke mindst til de allermest berømte skytter omkring forrige århundredskifte.Blandt disse var berømtheder var Kong George den 5., Lord Walsingham og Lord Ripon.De anvendte parbøsser eller trioer på klapjagter, hvor der blev nedlagt enorme mængder af vildt – typisk adskillige tusinde fugle hver dag. Firmaet blev ligefrem omtalt som kongernes bøssemager og bøssemagernes konge.H&H blev først for alvor en højdespringer i prestigekapløbet, da firmaet deltog i en præcisionskonkurrence for rifler udskrevet af tidsskriftet The Field i 1883. Konkurrencen var åben for alle, og inddelt i ti forskellige klasser af især dobbeltrifler, hvis egenspredning blev målt på forskellige afstande ud til 150 yards. Kun få af de berømte producenter tilmeldte sig konkurrencen af frygt for at stå i skyggen af H&H – og Purdey var ikke iblandt dem. Denne frygt viste sig ganske berettiget, da H&H vandt konkurrencen i samtlige 10 klasser af rifler. Det var i årene efter denne begivenhed, at H&H klatrede helt op i toppen blandt London-bøssemagerne – ikke mindst med introduktionen af deres model Royal.
Purdey-låsen er designet af Frederick Beesley i 1880 og fremstillet stort set uændret lige siden. Fjederens øverste arm presser den hængslede pal opad efter affyringen, og pressede via en stang gennem basculen (ikke vist) bagenden af piberne fri af låsen, når toplukkenøglen blev aktiveret.
Trykstængerne til selvåbningen går igennem bunden af basculen og presser piberne opad, når låsen åbnes. Af samme grund er slagfjedrene afspændte, når man fjerner piberne fra låsen.
Purdeylåsen
En Purdeybøsse er bygget omkring et avanceret og lidt kompliceret låsesystem, som i 1879 blev udviklet af Frederick Beesley. Han tilbød patentet på sin nye opfindelse til sin tidligere arbejdsgiver, James Purdey, som straks indså konstruktionens potentiale. Systemet er stort set uden ændringer lige siden blevet anvendt til Purdeys side-by-sidebøsser.
Til forskel fra mere traditionelle sidelåsbøsser har den kraftige V-formede slagfjeder på en Purdey hele tre funktioner. Når toplukkenøglen betjenes, presses hanen tilbage i indgreb af den øverste arm af slagfjederen, samtidig med at fjederen presser bøssepiberne opad. Fjederkraften overføres til pibernes kammerende via to gennemgående stænger i basculen.
Når bøssen lukkes, presser stængerne den øverste fjederarm ned, hvorved den nederste fjederarm igen via aftrækkeren kan udløse hanen. Hermed havde Beesley skabt den første selvåbnende bøsse, hvilket sammen med ejektorerne stærkt reducerede den tid, det tog at genlade bøssen. Skudhastigheden var af stor betydning under datidens klapjagter, hvor der næsten konstant var mange fugle på vej mod skyttekæden.
En ekstra bonus ved Beeslys patent er, at når man fjerner piberne fra bøssen, er slagfjederen ikke længere spændt, da de to fjederarme ikke er klemt sammen, men blot fastholdes mellem to knaster nederst på hanen. For at Beesleys konstruktion virker, må alle delene være fremstillet og indbyrdes positioneret med meget stor nøjagtighed. Ellers fungerer bøssen ikke pålideligt. Både arbejde og materialer må være af allerhøjeste kvalitet for at bøssen virker upåklageligt i mange år.
For at Beesleys konstruktion virker, må alle delene være fremstillet og indbyrdes positioneret med meget stor nøjagtighed. Ellers fungerer bøssen ikke pålideligt. Både arbejde og materialer må være af allerhøjeste kvalitet for at bøssen virker upåklageligt i mange år. Det var en opgave, som Purdey ikke var bekymret for at løfte, idet han havde eliten af branchens håndværkere ansat. Det var imidlertid ikke alle bøssemagere beskåret at lave arbejde af så høj kvalitet, hvilket forklarer, hvorfor uhyre få andre producenter har lavet bøsser med Beesleys låsekonstruktion. Mig bekendt er det kun tre spanske og et par belgiske bøssemagere, som overhovedet har forsøgt sig.
Holland & Holland
Da Purdey opnåede stor succes med sin nye hammerlessbøsse allerede fra introduktionen i 1880, begyndte Holland & Holland snart at udvikle deres modsvar. Godt to år senere udtog firmaet patent på en ny lås, som de gave modelbetegnelsen The Royal. De tidlige bøsser havde en let genkendelig form på sidelåsene – den såkaldte dipped edge, som også kendes fra især Rigbys våben. I løbet af 1880’erne videreudviklede man låsen, indtil den nåede sin endelige form, hvor sidepladerne når helt frem til bagsiden af stødbundene, og hvor fangsikringen er placeret under låsens hane. Samtidig fraveg man den traditionelle rose-and-scrollgravering, der kendetegnede en best gun i disse år, og som var udviklet af Purdeys gravør, John Sanders. I stedet valgte H&H en gravering i datidens hotte Art Nouveau-stil, med et mønster, der var inspireret af blade fra plantearten achantus. Det gjorde bøsserne let genkendelige og meget moderne.
Men det var ikke graveringerne, som blev det mest karakteristiske kendetegn for en bøsse fra H&H. Det var enkeltheden i deres design, som nærmest blev gjort til en dyd. Ejektoren består af to dele – en fjeder og en vippearm. Da kravet om en singletrigger dukkede op, endte man med en konstruktion med kun to dele foruden selve aftrækkeren. Mange engelske producenter havde problemer med deres singletriggere (inklusive Purdey), men H&H’s design har vist sig både velfungerende og stabilt.
H&H’s produktfilosofien er konsekvent. Da man begyndte at lave model Royal med aftagelige sidelåse i 1908, erstattede man de eksisterende to skruer på hver side af låsene med én enkelt fingerskrue, som fastholder begge sidelåse. Purdeys bøsser havde fra starten i 1880 indbygget selvåbner, men denne konkurrenceparameter udfordrede H&H først så sent som i 1922. Ikke overraskende var designet af H&H’s selvåbner også simpelt – tre dele, inklusive en skruefjeder.
Bøsserne fra H&H er kendetegnet ved stor enkelhed i designet. Ejektoren bestod af kun to dele, som blev aktiverede af den arm, som spænder slagfjedrene, når bøssen knækkes. Selvåbneren kom først til i fra 1922 også uhyre enkel – den består af kun tre dele, og kammerenden af piberne presses opad ved at fjederen udøver et tryk mellem forkanten af basculen og bagsiden af den krog, som fastholder forskæftet.
Ligheder
Best guns fra H&H og Purdey er alle af allerhøjeste kvalitet. Ud over perfekt tilpasning mellem træ og metal, fornemt graveringsarbejde og finish, er der brugt mange timer på at opnå perfekt balance og ”førbarhed. Næsten som på en dobbeltriffel er piberne regulerede, så de ikke bare laver et jævnt træfbillede med den bestilte trangboring, men også således, at centrum af de to haglskud træffer i samme højde og samme sted på en given afstand. Af samme grund indeholder de tilhørende kufferter ofte en mærkat med både data om både type og størrelse af den krudt- og haglladning, som bøssen er reguleret med. Herefter kunne kunden så bestille sine patroner i overensstemmelse hermed. Det kan man ikke i dag, så man må prøve sig frem med forskellige fabriksladninger – og her viser det sig ofte, at patroner med filtprop, den ladningsstørrelse der fremgår af piberne og moderat udgangshastighed, giver de bedste skudbilleder.
Ud over perfekt justerede chokes, er pibernes yderside på en best gun filet ned, så både profilen og balancen bliver perfekt. Den høje kvalitet af arbejdet er tidskrævende, men giver en stor gevinst i form af skønhed, holdbarhed, balance og finish. Alle disse kvaliteter smelter sammen i en klassisk best gun.
Som nævnt har begge producenter fremstillet våben, der ikke kvalitetsmæssigt ville kunne forbedres, selv hvis man havde brugt mere tid på at forsøge. Hvis man er i den heldige situation, at man står overfor at købe sig en britisk vintagebøsse, vil det derfor være bøssens stand og ofte ens personlige præferencer og skydestil, som bliver afgørende for valg af fabrikat.
Britiske bøssemagere har op gennem historien gjorde sig store anstrengelser for at lave relativt lette bøsser, hvor vægten som en tommelfingerregel er fordelt med 25% i piberne og 25% i skæftet og halvdelen af vægten placeret mellem skyttens hænder under brug. Det sker blandt andet ved at reducere godstykkelsen midt på piberne, og ved at gøre piberne tykkere nede ved kammerenden end nødvendigt for at modstå gastrykket fra patronerne. Denne filosofi er fælles for begge producenter, men ender som regel med et ret forskelligt udtryk i det færdige produkt.
Med sin større åbningsvinkel og mere fremspringende udtrækkere, er det alt andet lige en smule hurtigere at genlade en Purdey end en H&H – også selvom begge bøsser er forsynet med selvåbner.
Hvis en singletrigger har høj prioritet, er det sikrest at vælge en Holland & Holland. Flere af Purdeys tidlige forsøg på at lave en singletrigger fungerede ikke pålideligt, mens H&H’s simple konstruktion med kun to dele var meget vellykket. I 1908 introducerede H&H de aftagelige sidelåse for at lette adgang til rengøring og vedligeholdelse. Ved at vride palen øverst på sidelåsen rundt, kan låsene fjernes uden brug af værktøj.
Forskelle
En Purdeybøsse har oftest en lidt højere vægt end best guns fra andre topproducenter, men er aldrig bagtung. Dens balancepunkt kan ligge op til en tomme eller mere foran hovedbolten, og det gør Purdeyen lidt tungere fortil end de fleste andre best guns. Formålet er at gøre det lettere at fastholde et jævnt sving med bøssen, hvilket er en fordel ved jagt på drevne fugle på lange hold.
H&H har en lidt anden balancefilosofi, hvor man tilstræber et bestemt vægtforhold mellem piber og skæfte. Derfor har en H&H som oftest et balancepunkt, som ligger lige under eller ganske tæt på hovedbolten. Det det gør bøssen lidt mere livlig og derfor lidt lettere at afgive snapskud med. Ud over disse to kendetegn, er der en række små, men karakteristiske forskelle mellem bøsserne fra de to producenter.
Alle Purdeybøsser har indbygget selvåbner, mens H&H-bøsserne først fik denne detalje som en ekstra valgmulighed fra 1922. Purdey’ens åbningsvinkel er i kraft af låsens design større end H&H-bøssens. Af samme grund finder nogle skytter det lidt lettere at genlade Purdeyen – en en ekstra fordel, når der skal afgives mange skud på kort tid.
Ud over disse to kendetegn, er der en række små, men karakteristiske forskelle mellem bøsserne fra de to producenter. Ejektorsystemet på en H&H er af Southgate-typen, hvor ejektorerne udløses ved at spændstangen under åbning af låsen presser ejektorhammeren over sit balancepunkt. Herved frigøres fjederkraften pludselig, og hamrene slår via udtrækkerne de tomme hylstre ud. H&H døbte sit patent ”AB ejector” for at understrege, at det kun bestod af to dele. Purdeys ejektorsystem er lidt mere komplekst, og afhænger af bøssens årgang, da det er blevet modificeret lidt gennem årene.
Fra 1908 har mange H&H-bøsser aftagelige sidelåse, hvilket kun er lavet på en håndfuld Purdey-bøsser. En Purdey spænder slagfjedrene ved lukning af bøssen, mens dette foregår under åbningen af en H&H. Da ejektorfjedrene på begge bøsser spændes ved lukningen, er der markant mere modstand ved lukningen af en Purdey. Denne ulempe er dog ofte overdrevet af kritikere, og handler i høj grad om at lære sig en teknik til uden problemer at lukke Purdeyen.
Til jagt på drevne fugle som grouse, finder mange skytter det er en fordel, hvis bøssens balancepunkt ligger lidt foran hovedbolten som på en typisk Purdey.
Skæfterne på best guns er ofte rigt åretegnede. Purdey har dog altid understreget, at de har bygget deres skæfter med henblik på styrke frem for udseende, hvorfor man hyppigere finder en Purdey med et kedeligt skæfte. En H&H’s skæfte er karakteristisk ruderformet på kolbehalsen, mens en Purdeys er rundt, ligesom firmaets bøsser har et lidt dybere forskæfte end H&H-bøsserne.
Endelig er der graveringerne, hvor Purdey har fastholdt sin trendsættende ”rose & scroll”-gravering, mens H&H i slutningen af 1890’erne brød med traditionen og udviklede den karakteristiske achatusgravering, som har været et af firmaets kendetegn lige siden.
Hvad skal man vælge?
Under forudsætning af, at der er tale om velholdte våben i god stand, er det en ren smagssag, hvilket af de to fabrikater man skal vælge. Er det vigtigt med en selvåbner? Hvor ønsker man, at bøssens balancepunkt skal ligge i forhold til hovebolten? Er vægten af stor betydning? Er skæftetræets form og åretegninger afgørende? Altså rent individuelle betragtninger, som man ikke kan give en opskrift på. Men der er en enkelt faktor, som måske kan komme i spil, og her er der en sommetider afgørende forskel.
Purdeybøssen blev designet af et teknisk geni, men dens komplekse konstruktion bevirker, at alle dele må fremstilles af de bedste materialer og individuelt tilpasses med en meget høj grad af præcision (læs: håndarbejde). Det har James Purdey & Sons gjort i mere end 200 år. Men da vintagebøsser ofte er 100 år gamle eller mere, er der alligevel en vis risiko for, at der knækker en fjeder; at en ejektor skal justeres eller at andre former for vedligeholdelse bliver nødvendig. Og for at bøssen fungerer perfekt, stilles der de samme krav til kvaliteten af reparationerne, som da bøssen blev bygget. Og det kan blive dyrt. Mange bøssemagere har forsøgt at lave en ny slagfjeder til en Purdey, men få har evnerne til at lave en, som holder. Her må selv en dygtig våbensmed normalt købe en råfjeder hjem fra Purdey og så fintilpasse den til bøssen. Bøsser fra Holland & Holland går naturligvis også i stykker af og til, men firmaets filosofi om at gøre designet så enkelt som muligt, er en klar fordel, hvis den skal repareres, da fremstillingen af bøssens mere simple dele ligger indenfor mange dygtige bøssemageres evner. Af samme grund vil mange bøssemagere anbefale en Holland & Holland frem for en Purdey.
Men her skal man huske på, at mange Purdeybøsser har på trods af hårdt brug fungeret upåklageligt i mere end 125 år – udelukkende med almindelig pleje og vedligeholdelse. Det afgørende ved valget mellem de to bøsser kommer derfor – ud over personlige præferencer – primært til at bero på, hvor god stand bøssen er. Hvis bøssen er i god stand, vil man sjældent opleve nævneværdige problemer med nogle af de to fabrikater, og man kan derfor roligt lade egne præferencer afgøre valget.
En britisk vintagebøsse er et fremragende valg til de fleste jagtformer. De har alle fordelene: lette og meget elegante, samt med udsøgt førbarhed og balance.
