Et lille tysk bøssemagerfirma har formået at kombinere det bedste fra tyske og britiske traditioner for fremstilling af eksklusive jagtvåben. Det har gjort Hartmann & Weiss til en af branchens førende.
Tyske producenter er især kendte for deres tekniske løsninger på kravene til det perfekte jagtvåben. Mange jægere fastholder, at Mauser 98-låsen aldrig er overgået. Tyskerne står også bag er række stærke konstruktioner indenfor knæklåsvåben såsom Kerstenlukket og system Jäger. I de seneste år har firmaet Blaser haft en enestående succes med deres rettrækkere. Men på trods af de rige traditioner indenfor tysk bøssemagerkunst, har det primært været de britiske bøssemagere, som med deres elegante og velbalancerede jagtvåben havde status som verden førende producenter af eksklusive jagtvåben.
I kraft af den store prestige, der har været forbundet med britiske jagtvåben, har de fleste af verdens mest velhavende jægere traditionelt tager til London for at få fremstillet deres personlige våbengarderobe. Men mange af de mest krævende og kræsne medlemmer af dette i forvejen meget lille kundesegment søger nu i stigende grad til Hamborg.
Det er måske lidt overraskende, for Hamborg har aldrig været et centrum for jagtvåbenproduktion som eksempelvis Suhl eller Ulm. Historisk set er det kun ganske få producenter af jagtvåben har haft hjemsted i Hamborg, hvoraf Stahl & Berger nok er det mest kendte navn, fulgt af handelsfirmaet F.W. Vandrey & Co.
Men i Hamborgs nordøstlige forstæder – ca. 15 km fra centrum – ligger en gammel patriciervilla, som er målet for de kræsne våbenentusiaster. Her har firmaet Hartmann & Weiss til huse. Virksomheden er opkaldt efter de to grundlæggere, Gerhard Hartmann og Otto Weiss. Begge har en traditionel uddannelsesmæssig baggrund som bøssemagere.
Denne smukke villa danner rammen om firmaets eksklusive jagtvåbenproduktion.
Internationalt uddannede
Otto Weiss er født i 1938 og tredje generation i en familie af bøssemagere i Suhl. Han kom i lære som 13-årig på det statsejede Ernst Thälmann Werke, der blev dannet efter den østtyske stats overtagelse af en række våbenfabrikker i Suhl. På grund af russernes konfiskation af næsten alt maskineri, blev Otto Weiss oplært på meget traditionel håndværksmæssig vis af aldrende bøssemagere, eftersom de fleste andre var blevet dræbt eller taget til fange under krigen. Efter at være udlært i 1955 blev Weiss ansat hos Merkel, hvor han var et par år, inden han som så mange andre bøssemagersvende op gennem historien søgte grønnere græsgange. Det lykkedes ham at slippe ud af Østtyskland og flytte til Schweitz, hvor han havde fået arbejde hos den kendte våbenproducent W. Glaser. Allerede et år senere søgte Otto Weiss dog ansættelse i England gennem The Gunmaker’s Association. Han fik adskillige tilbud, og endte med at takke ja til et job hos James Purdey & Sons i 1960. Her blev han yderligere oplært af Purdeys berømte skæftemager Ben Delay. Gerhard Hartmann er født i Hamborg året efter Otto Weiss, og har ligeledes en international baggrund. Som 15-årig kom han i bøssemagerlære hos en lokal bøssemager ved navn Cieplik. Efter at være udlært fire år senere, fortsatte han sin uddannelse hos Krieghoff i Ulm, inden han fortsatte til Ferlach, hvor han bl.a. arbejdede for den kendte østrigske bøssemager Josef Winkler.
De to grundlæggere – Gerhardt Hartmann (tv.) og Otto Weiss har i 60 år været partnere om at fremstille nogle af verdens mest udsøgte jagtvåben.
Etablering af H&W
Skæbnen ville, at både Hartmann og Weiss i starten af 1960’erne vendte hjem til Tyskland og fik ansættelse hos den prominente våbenbutik F.W. Vandrey i Hamborg. De to kolleger blev hurtigt gode venner, og i 1965 besluttede de i fællesskab at etablere egen bøssemagervirksomhed. I de første år bestod arbejdet af klassiske bøssemageropgaver med reparation og vedligehold. Men de dygtige bøssemagere blev i stigende grad opfordret til at bygge våben fra A-Z.
I 1970 kom det til et gennembrud, idet man her for første gang byggede en jagtriffel helt fra grunden. Størstedelen af H&Ws produktion har været riflede våben – bl.a. med de specielle faldblok-systemer designede af Hagn og Heeren.
Naturligvis bygges repeterrifler på Mauser 98-låse. Firmaet var i 1980 det første, som producerede moderne Mauserlåse i magnumstørrelse, og de er endda i besiddelse af de originale tegninger fra Mauser i Oberndorf. I dag fremstiller man låsene i tre forskellige størrelser.
Allerede året efter inviterede de to partnere Ottos kollega fra tiden hos Purdey, Peter W. Nelson til at komme til Hamborg. Han anses af mange kendere for at være en af de dygtigste bøssemagere i mordene tid. Dette samarbejde fortsatte i yderligere 16 år, indtil Nelson valgte at etablere egen virksomhed.
Mens riflede våben var H&Ws fundament i de tidlige år, har kunderne i stigende grad bestilt haglbøsser i de sidste 25-30 år. Ligesom riflerne kan fås i stort set alle de kalibre, man ønsker, fremstiller firmaet haglbøsser i kaliber 12, 16, 20, 28 og .410 – alle med låsestole i størrelser, der modsvarer kaliberen.
Derimod fremstiller H&W ikke kombinationsvåben, som ellers traditionelt har udgjort en meget stor del af tyske (og østrigske) producenters udbud af fornemme våben. Alt arbejde og alle dele til våbnene udføres af H&W selv, bortset fra graveringsopgaverne.
Selvom firmaets O/U-bøsser bliver bygger efter Boss & Co.’s system, har H&W lavet en række forbedringer, der øger konstruktionens styrke og delenes slidstyrke.
H&W’s våben graveres i henhold til kundens ønske. Bøssen er dekoreret af den meget talentfulde Anja Dammenhayn fra Tyskland. Den diskrete Rose & Scroll-gravering har lidt mere luft omkring rosenbuketterne end normalt.
Forbedringer
En af årsagerne til, at man kan bygge så bred en vifte af våben helt fra grunden med kun en håndfuld ansatte er, at firmaet var blandt pionererne i 1980’erne, da det blev muligt at anvende CNC-maskineri til selv at fremstille alle råemner med små tolerancer – og tillige anvende forskellige typer af stål, hvor dette øger både styrke og slidstyrken af de forskellige dele i våbenet.
Ikke desto mindre er alle H&W-våben stadig i meget høj grad fremstillet som man gjorde det for hundrede år siden: delene tilpasses hinanden til minimale tolerancer via møjsommeligt håndarbejde. Både Gerhard Hartmann og Otto Weiss synes så godt om britiske haglbøsser, at de udelukkende bygger denne type våben efter engelsk forbillede. I lyset af virksomhedens størrelse er det forbløffende, hvor mange forskellige låsesystemer, man påtager sig at bygge haglvåben med.
Boss-låsen er den mest brugte i s/s-bøsser, men H&W har også bygget bøsser med samme lås som en Beesley (Purdey) og Holland & Hollands meget kopierede lås til kunder, der ønskede det. O/U-bøsser er baserede på John Robertsons (Boss & Co.) patent fra 1909, men det er karakteristiske for våbnene fra H&W, at der er lavet små forbedringer af de berømte forbilleders konstruktion.
Man er hos H&W heller ikke bekymrede over at blande systemer. Hvis man ønsker det, kan man få en bøsse med Purdey/Beesley-lås, H&Hs/Southgate-ejektorer og en Boss-singletrigger. Firmaet har også udviklet sit eget system til take-down rifler med en elegant udformet vippepal, der er undersænket i forskæftet og låser piben i sit bajonetgevind.
Bøsserne fra H&W kombinerer alt det bedste fra britiske og tyske våbentraditioner med ideelle tekniske løsninger, styrke, balance og slanke, elegante linjer.
Et godt eksempel er, at på deres haglbøsser anvender H&W en singletrigger af den type, som Boss & Co. patenterede i 1894. Den er meget velfungerende, men ganske kompliceret at fremstille. Aftrækssystemet består blandt andet af et roterende ”tårn” med en indvendig spiralfjeder, der er fremstillet af en særlig legering af kobber og guld for at hindre rust. Dette system har Hartmann & Weiss modificeret, så det er lettere at skille ad og om nødvendigt at justere.
Et andet eksempel er, at når en O/U åbnes, spændes ejektoren op via kontakt med basculen. Omkring kontaktpunktet har H&W indlagt et stykke hærdet stål for at minimere slid. Mere avanceret, så indsætter H&W ruller i enderne af hovedfjedrene, hvilket reducerer risikoen for at fjederspidsen ved langvarig brug knækker via kontakt med den roterende hane.
Desuden har H&W-bøsser fjedre indbygget i deres spændestænger, hvilket overflødiggør adskillige dele og skruer. Andre af de små ændringer af Boss-bøsserne er af ren kosmetisk art. For eksempel har man flyttet skruerne, der fastholder slagstifterne, til indersiden af basculen. Men de fleste ændringer knytter sig til øget styrke og holdbarhed. H&W har således udviklet en teknik med at fremstille nogle af bladfjedrene i deres bøsser ved hjælp af bl.a. gnistbearbejdning, hvorved man undgår deformationszoner, der alt andet lige svækker fjederens levetid. Faktisk har det været så stor en succes, at Boss & Co. i dag køber fjedre til deres bøsser hos H&W.
Styrke og elegance
Idet våbnene fra H&W udelukkende bygges efter ordrer og i henhold til den kommende ejers fysik, var der ikke et våben til rådighed, som jeg kunne låne til brug for denne artikel. Heldigvis har en af mine venner fået en O/U-haglbøsse bygget for et par år siden, og den har jeg fået lov at låne og fotografere, ligesom min ven gerne videregiver sine oplevelser med bøssen – på betingelse af ikke at få sit navn frem. Han fortæller:
-Efter til jagtbrug at have brugt et sæt s/s parbøsser fra Boss & Co. i et par år, blev jeg mere og mere optaget af at få bygget et jagtvåben, som fra grunden af er designet til min fysik, samt med mine ideer om tekniske detaljer og udsmykning. Jeg spurgte derfor min ven, som er en meget dygtig bøssemager, hvad han ville vælge. Han sagde uden tøven, at det bedste nutidige arbejde, han havde set, kom fra firmaet Hartmann & Weiss. Som de fleste andre jægere kendte jeg ikke firmaet og havde aldrig set en af deres bøsser, så jeg gik hjem og begyndte at søge efter en information og billeder på internettet. Der var kun én bøsse til salg – og den befandt sig i New York. Den forlangte pris var var desuden svimlende. Jeg kontaktede alligevel H&W, og fik en aftale i stand om at besøge dem i Hamborg og drøfte mulighederne, og tog min ven bøssemageren med som rådgiver. Besøget blev det første af mange, som allesammen var berigende oplevelser.
Bøssen er udstyret med indvendige, udskiftelige Teague-chokes.
Jeg arbejder selv med teknik og design, og lægger derfor meget vægt på både form og funktionalitet af en haglbøsse. H&W havde ikke nogen bøsse på lager, men til demonstrationsbrug havde de lånt en O/U af en af deres kunder i nærheden af Hamborg. Allerede første gang, jeg fik den i hånden, var jeg helt solgt. Jeg blev meget fascineret af, hvor slank og elegant H&W kan lave en O/U i kaliber 12. Mens det er let at finde en elegant O/U i kaliber 20, er mange O/U-bøsser i kaliber 12 bygget over en meget bred og/eller dyb låsekasse, som får bøssen til at fremstå lidt ”klumpet” i midten. En stor del af æren for dette design tilfalder naturligvis Boss & Co., eller rettere sagt ejeren John Robertson, som patenterede systemet i 1909. Jeg har aldrig haft en O/U fra Boss & Co. i hånden, men da jeg så kvaliteten af det arbejde og de tekniske forbedringer, man får med en bøsse fra Hartmann & Weiss, var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg skulle vælge. Dog var prisen på bøssen af en størrelsesorden, som jeg måtte overveje alvorligt. Ser man bort fra fast ejendom, har jeg aldrig købt noget, der var så dyrt.
Mange specialbyggede bøsser bliver kun anvendt som samlerobjekter, men ikke denne her. På mindre end to år har ejeren afgivet over 20.000 skud med den.
I praksis
Mange kunder til ”bespoke guns” skyder sjældent eller aldrig med deres fornemme våben. De betragter i højere grad deres våben som udstillingsgenstande eller måske ligefrem investeringsobjekter. Sådan forholder det sig også for mange af H&Ws kunder, men ikke for min ven. I modsætning til de britiske producenter, er bøsserne fra H&W prøveskudt til at bruge patroner med stålhagl, og forsynet med udskiftelige og indvendige Teague chokes Af samme grund er min vens haglbøsse fra H&W hans ”hovedvåben” til både jagt og træningsbrug, og den er bestemt blevet brugt. På 20 måneder har han afgivet over 21.500 skud til lerduer og vildt med bøssen. I praksis bruger han næsten udelukkende ¼ og ½ choke i bøssen, uanset om det gælder lerduer eller vildt.
Desværre er min ven meget højere end mig og har ikke overraskende også længere arme, så det gav ikke mening at jeg afprøvede hans bøsse, hvor gerne jeg end ville have givet en førstehåndsrapport.
Da min ven er en meget erfaren og dygtig skytte, spurgte jeg i stedet, hvordan han oplever forskellen på en præfabrikeret bøsse med et tilpasset skæfte og en bøsse, der er bygget fra grunden?
– Det er vanskeligt at beskrive med få ord, da der ikke er mange sproglige begreber, som dækker. Men både for- og bagskæfte er dimensionerede til mig, og ikke til et vægtet gennemsnit af skytter, hvilket sammen med den fine balance gør, at bøssen næsten føles vægtløs. Den bedste beskrivelse, jeg kan komme på, er, at uanset skudvinkel, så springer bøssen nærmest af sig selv op til skulder og kind, og aldrig andre steder.
Alle detaljer vedrørende skæftets form og mål drøftes grundigt, inden den første prøveskæfte bliver fremstillet. Først når det tilfredsstiller både Otto Weiss og kundens krav, bliver det endelige skæfte fremstillet af det råemne, kunden har valgt.
Faktabox
- Producent: Hartmann & Weiss
- Model: O/U
- Gravering: Efter kundens ønske – her udført af Anja Dammenhayn.
- Kaliber: 12 (fås også i kal. 16, 20, 28 og .410).
- Vægt: 3400 gram
- Pibelængde: 76 centimeter (efter ønske)
- Trangboring: Udskiftelige Teaque Chokes, indvendige og helt skjulte.
- Totallængde: 120 centimeter
- Producentens hjemmeside: www.hartmannandweiss.com/
- Pris: Fra 120.000 € og opefter, plus tysk moms, afhængigt af valg af gravering og øvrige ønsker.
– Har du opnået mærkbart bedre resultater med din O/U fra H&W end du opnår med din skæftetilpassede Perazzi?
– Under forudsætning af man skyder én bestemt disciplin – for eksempel OL-Trap, Sporting eller Skeet – er det relativt let at sammenligne resultater. Hvis man derimod som jeg skyder lidt ”blandede bolsjer” altså både ovennævnte discipliner, går på jagt og ydermere altid er kraftigt influeret af dagsformen, er det vanskeligt at afgøre. Eksempelvis er det under en klapjagt af stor betydning, om man udelukkende skyder til lette fugle, måske endda de allerlaveste, såkaldte ”plutfasaner” – eller om man eller udelukkende skyder på de højeste og mest udfordrende fugle. Derfor fortæller afskydningstal eller patronforbrug per fugl jo ikke ret meget.
– Hvis jeg skal lave en meningsfyldt sammenligning, vil jeg tillade mig at gøre det udelukkende baseret på én disciplin, nemlig Sporting, og så er der ingen forskel på resultaterne. Med min H&W har jeg brugt 1,2 skud pr lerdue og med min Perazzi er tallet præcist det samme – begge målt over ca. 15.000 skud. Forklaringen er givetvis min bøssemagervens eminente arbejde med at tildanne skæfte og forskæfte på Perazzi’en, så de er kommet så tæt på skæfterne til H&W, som det er muligt – og det må man sige, han fuldt ud er lykkedes med. Derimod har jeg ikke været i nærheden af samme skudstatistik med andre, helt udmærkede geværer jeg har haft. Forskelle er der dog alligevel på de to geværer, og særligt på oplevelsen ved at skyde med dem. Med min H&W har jeg næsten fornemmelsen af, at jeg ikke skal koncentrere mig om meget andet end at have patroner i geværet, så skal bøssen nok ramme. Med den tilpassede Perazzi skal jeg arbejde lidt mere for at opnå samme resultat.
Fremtiden for H&W
Både Gerhard Hartmann og Otto Weiss er beskedne og omgængelige mennesker, som bestemt ikke er prægede af deres hyppige omgang med magtfulde og velhavende mennesker. De har et ganske afslappet forhold til deres enestående prægtige produkter.
På spørgsmålet om, hvad han anser for firmaets omdømme, svarer Hartmann – Omdømme? Jeg ved ikke, om vi har noget særligt omdømme. Vi laver simpelt hen rifler og haglbøsser, og af og til sælger vi en af dem. Svaret følges op af, at han og Otto nu som ligeværdige partnere i virksomheden har gået op og ned ad hinanden i næsten 60 år. ”Det er en lang større bedrift end at fremstille gode jagtvåben”.
Hartmann & Weiss har altid haft som mål at opfylde kundernes ønsker gennem det bedst mulige arbejde. Det må man sige er lykkedes indtil nu. Men eftersom begge ejere er over 80 år, er der en naturlig grænse for, hvor længe endnu, de selv kan opfylde deres virksomheds mål.
For 30-40 år siden overvejede de i lighed med mange andre producenter at købe et berømt firmanavn at producere våben under, men det viste sig, at Hartmann & Weiss var mere end tilstrækkeligt. De to partnere har tillige sikret, at navnet kan fortsætte efter de ikke længere er her. I modsætning til mange andre berømte bøssemagere, har de med detaljerede beskrivelser, tegninger og billeder sikret sig, at deres nuværende stab og/eller fremtidige ansatte kan videreføre og bevare virksomheden og ikke mindst kvaliteten af dens produkter.
