Selvom man allerede kender til O/U-haglbøsser fra 1700-tallet, var det først efter John Moses Browning i 1925 designede sin berømte model B25, at O/U-bøsser blev fremstillet industrielt. Siden er de kommet efter det. Langt størstedelen af de haglbøsser, som fremstilles i dag, har piberne liggende ovenpå hinanden.  

Der er heller igen tvivl om, at man – i hvert tilfælde når det gælder lerduer – kan opnå større træfsikkerhed med en O/U end med nogen anden haglbøsse. O/U-bøsser har været enerådende til flugtskydning siden 1960’erne.

I kraft af deres konstruktion er O/U-bøsser alt andet lige lidt tungere end en tilsvarende side-by-side, men det kan være en fordel, idet den større vægt mindsker rekylen, og med den rigtige balance tillige kan gøre det lettere at bevare svinge og foranhold ved krævende skud.